<< Tilbage

Afholdte Arrangementer i 2013

13.04.2013 Nordisk aften med Jan Engervik og Øystein Tveiten
  Lørdag 13. april bliver der nordisk viseaften med Jan Engervik og Øystein Tveiten (harmonika). Jan har optrådt som visesanger i over 30 år og har derudover været med i flere store opsætninger bl.a. Evert Taube kabareten "Så lenge skuta kan gå", og "Snart gryr ein morgon", med musik af Mikis Theodorakis. Han havde desuden hovedrollen i "Spelemann på taket" ved Agder Teater. Ud over de norske og svenske viser har Jan altid haft en stor kærlighed til de danske viser specielt Niels Hausgaards finurlige univers. Han har oversat flere af Niels’ tekster til "Lindesnesk" – det område i Norge, hvor Jan kommer fra. Niels Hausgaards gravalvorlige tekster med en ironisk undertone passer godt til Jans stil. Teksterne beskriver vore svagheder på en morsom måde - særlig naboens svagheder. Jan har udgivet flere cd’er, senest lige før jul, hvor den nye dobbelt-cd med 30 viser af Evert Taube udkom. Jan har modtaget Lindesnes kommunes kulturpris og regnes i dag for at være en af Norges fineste visesangere. Med sit alsidige repertoire og lune stil er det altid en dejlig oplevelse at høre Jan. Entré: Gæster: 95 kr. / Medlemmer: 55 kr. Billetter købes ved indgangen.Koncert kl. 20.
 
17.03.2013 Generalforsamling
  Søndag den 17. marts kl. 14.00 afholder viseklubben sin årlige generalforsamling med flg. dagsorden:1. Valg af dirigent2. Formandens beretning3. Godkendelse af regnskab4. Fastsættelse af kontingent5. Indkomne forslagValg af: Formand, 2 bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter, 1 revisor og 1 revisorsuppleantEventueltForslag, der ønskes behandlet under punkt 5, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen,Efter generalforsamlingen ca. kl. 15.30 spiller Rikke Bruhn Duo.Rikke Bruhn har igennem de seneste år slået sit navn fast på den danske musikscene, som en sangerinde af høj klasse. Hun besidder de ganske særlige træk, der skal til for at blive mere end en ordinær sangerinde. Hun har en sjælden soulfuld stemme, der indeholder både det rå og kraftfulde, samt de mere følsomme, lyriske kvaliteter. Et nærværende udtryk, der får hårene i nakken til at rejse sig.Anders Lampe er en dybt original og frem for alt musikalsk guitarist, der har spillet med alle – lige fra Stig Rossen til Bamses Venner.Rikke Bruhn Duo tager afsæt i den gamle blues, country og gospelmusik. Gennem kreative nyfortolkninger af gamle klassikere inviterer duoen publikum med på en musikalsk rejse ind i øjeblikket.Entré: Gæster: 95 kr. / Medlemmer: 55 kr. Billetter købes ved indgangen.Tid: Generalforsamling kl. 14.00. Koncert ca. kl. 15.30.
 
08.02.2013 Koncertforedrag om legendariske The Beatles
  Fredag den 8. februar bliver en helt speciel aften med et fantastisk koncertforedrag om legendariske The Beatles.Per Wium og Stanley Samuelsen vil sammen tage os med på en tur gennem The Beatles karriere - en karriere, der ændrede musikken for altid. Fra de tidligere indspilninger i 1962 til det hele var slut i 1970. Om vokalerne, om den musikalske udvikling, om partnerskabet Lennon/McCartney, om Harrisons rolle m.m.Per Wium fortæller om musikken. Stanley Samuelsen spiller guitar og synger.Per har været musiker i en række danske rockbands. Han har været studievært og senere chef i DR’s musikafdeling. I dag holder han foredrag om The Beatles og deres musik og har endvidere udgivet bogen ”BEATLES FOR ALLE – en introduktion til gruppens musik”, som udkom i 2010.Stanley Samuelsen er velkendt i Viseklubben. Han er en formidabel komponist og musiker, og vi har ved flere lejligheder nydt godt af hans dejlige sange og melodier.De to Beatles kendere og erfarne musikere har rødderne dybt begravet i 60’ernes musik, og de laver et show, som vidner om deres store kærlighed og respekt for The Beatles musik.Entré: Gæster: 125 kr. / Medlemmer: 75 kr. Billetter kan købes ved viseklubbens arrangement i januar, eller hos Thinghøjs Baghandel (mod gebyr) Evt. resterende billetter sælges resterende billetter sælges ved indgangen.Tid: Kl. 19.00 Fællesspisning af egen medbragt mad, kl. 20.00 koncert